Etablering af dræn

I løbet af uge 23 arbejder vores gartner på at etablere dræn langs den asfalterede sti, der går fra bunden af Vestergårdsparken (mellem nr. 7 og 9) og ud til svinget på Jegstrupvej.

Stien har gennem de seneste vintre ofte været oversvømmet, grundet de store mængder regn, og en tilsyneladende utilstrækkelig naturlig afvanding.
Derfor etableres der nu dræn, så vi forhåbentlig kan sikre en mere fremkommelig sti i de kommende vintre, da regnmængden ikke kan forventes at blive mindre.

Arbejdet kan betyde gener ift. at passere stien mens det står på.
Vi beder derfor om at man tager hensyn til dette, og om nødvendigt evt. finder andre veje.

Rotter

Der er desværre konstateret rotter enkelte steder indenfor Grundejerforeningens område.

Rottefængeren har været på besøg, men den enkelte kan hjælpe til med at gøre området mindre interessant for rotter, ved at bl.a. undlade at smide mad ud til fuglene. Det er ikke en kritisk årstid for fuglene lige nu. Også uhensigtsmæssig affaldsopbevaring eller anden dyrehold, kan tiltrække rotter.

Nu behøver rotterne jo ikke kun at tiltrækkes af forhold indenfor vores område, men kan også være i området af udenfor værende betingelser, som vi jo af gode grunde ikke kan gøre så meget ved.

Men vi opfordrer til at gennemlæse vedhæftede, og tænke på om man kan have forhold der kan tiltrække rotter.

Se mere i vedh. folder om rotter fra Aarhus Kommune: