Nedenstående “regler” skal ses som et kodeks for foreningens medlemmer.
Vi opfordrer til, at man viser hensyn og tænker på sine naboer og genboer, og medvirker til god adfærd indenfor vores område, til fælles gavn og glæde for alle beboere og gæster.
– Vis hensyn
– Kør langsomt på vores veje – der er mange legende børn
– Rundkørsel i Vestergårdsparken
Det er en rundkørsel, og den skal anvendes som sådan.
Trafik direkte henover puklen med stor fart er livsfarligt for øvrige trafikanter fra andre sider.
– Lad ikke din hund besørge indenfor området når du lufter den
Det er ikke sikkert din nabo synes om efterladenskaberne i sin hæk.
Hundeluftere bedes holde deres i hund i snor, og sørge for at samle efterladenskaber op efter hunden.
Tag en pose med i lommen, det tager kun et øjeblik, og der er ikke andre til at gøre det.
– Tænk på naboerne og tidspunktet, før du anvender larmende haveredskaber og værktøj
Generelt opfordrer vi til, at man ikke larmer før kl. 9.00 og efter kl. 19.00, samt ligeledes undlader tidspunkter i week-end’er og på helligdage, hvor vejret opfordrer til frokost og kaffe på terrassen.
Check også om din nabo har gæster på terrassen inden du starter plæneklipperen.
– Parkering på vejen
Husk at der i kommunens regler er krav om, at du skal have 2 parkeringspladser på din grund.
Du må ikke langtids- eller permanent parkere biler, trailere eller campingvogne på vejen, eller på foreningens græs- og fællesarealer.
Brændeovne
Ved fyring i brændeovne henstilles der til at man følger miljøministeriets tips om brændeovne,
så får du det optimale ud af varmen og minimerer lugtgenerne for dine naboer.
Læs mere på dette link:
https://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/braendeovne/
Tak fordi du viser hensyn !