Nyhedsbrev – Fartdæmpning som forsøg og lokalplan på vej.

Som et forsøg bliver hastighedsgrænsen sænket fra 50 til 40 kilometer i timen flere steder i Aarhus Kommune. Forsøget skal reducere trafikstøjen og øge sikkerheden for især bløde trafikanter, lyder ambitionen.

Af de 15 udpegede områder er Jegstrup et af dem, se vedhæftede grafik.

Fartdæmpning i Jegstrup

I løbet af foråret vil forvaltning udskifte farttavler på strækningerne, så det er tydeligt for bilisterne, at hastighedsgrænsen er sat ned.

I første omgang er hverken fartbump eller chikaner en del af forsøget, oplyser Aarhus Kommune. Første fase løber til udgangen af 2023.

I 2024 bliver forsøget udvidet med strækninger, hvor der tages udgangspunkt i hidtidige erfaringer og i tæt dialog med lokale fællesråd.

I anden halvdel af 2025 bliver forsøget evalueret og afrapporteret til Vejdirektoratet.

Der er en Lokalplan på vej vedr. området mellem Jegstrup og Tranbjerg.

Lokalplan nr. X217 Boligområde ved Ingerslevvej i Tranbjerg

Aarhus Kommune forventer at have bemandingen af planprocessen klar til april 2024.

Derefter vil Fællesråd og naboer (Herunder Grundejerforeningen Vestergård) blive inddraget. 

Læs eventuelt mere her: (åbner i nyt vindue)

https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/1452/102112

Ny lokalplan område