Plantning af frugtlund på fælles arbejdsdag den 7. oktober 2023

Der vil blive plantet 25 frugttræer ved den fælles arbejdsdag lørdag den 7. oktober. Flest æbletræer, der modnes på forskellig tid af året, nogle pære- og blommetræer plus et enkelt kirsebærtræ. Husk at medbringe en skovl eller spade.

Placeringen vil være på sydskråning fra Andelsboligforeningen Jegstruphave og ned mod Andelsboligforeningen Skovbrynet 2. Markeret med blåt på kortet nedenfor.

Alle der har tid og lyst til at deltage i den fælles arbejdsdag er velkommen til at møde op. Forventet varighed ca. 2,5 timer. Kom også gerne selvom du kun har en times tid til rådighed.

Vi mødes kl. 9:30 til fælles kaffe/te med rundstykker ved bordene ved legepladsen.

Udover plantningen af frugttræer, skal legepladsen og sommerblomsterbedene luges for ukrudt.

Der vil være en pause midtvejs med forfriskninger og en lille konkurrence med både en børnepræmie og en voksenpræmie.

Fortæl din nabo om arbejdsdagen, måske de ikke får nyheds e-mail.

Tilmelding af hensyn til forplejningen senest den 27. september til post@gfvestergaard.dk eller læg en seddel i postkassen ved Vestergårdsparken 8.

Vi ser frem til en hyggelig formiddag, hvor alle kan få en god snak med naboer, genboer mm.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Grundejerforeningen Vestergård