Nabohjælp

I forlængelse af de seneste dages kedelige indbrud i området, har vi i bestyrelsen for Grundejerforeningen valgt at gå aktivt ind i at bakke op om Nabohjælp.
Vi vil derfor gerne opfordre alle til at tilmelde sig Nabohjælp på hjemmesiden:

Nabohjælp.dk

– og gå sammen i mindre lokale grupper, som det nu passer bedst, ift. at holde øje med hinandens bolig og ejendom.

Foreningen vil forsøge at få opsat Nabohjælp skilte ved alle indkørsler til området, hvor dette ikke allerede er sket.

Indmeldelse i Nabohjælp er gratis, og man kan få tilsendt mærkater til at sætte på dør, vindue eller postkasse, som afskrækkende middel mod indbrudstyve.

Jo flere der er med, og jo flere huse tyven møder med Nabohjælps mærkater, jo større er chancen for, at han vælger at liste af igen.

Se evt. også mere på foreningens egen hjemmeside

Jordfaldshul

Der er for nogle uger siden opstået et jordfaldshul, på det grønne område tæt ved cykelstien, mellem bebyggelserne Skovbrynet 2 og Parcelforeningen Jegstrupparken.
Hullet er vel ca. 1/2 – 1/1 meter dybt, men er afmærket.

Undersøgelser indikerer at hullet skyldes et sammenfaldet dræn, som løber helt oppe fra DLG og industriområdet, midt under vores område og videre syd på. Det afvander det område der kaldes Hedemosen.
Der findes et gammelt drænlaug fra 1923 som har ansvar for drænet, og vi er pt. ved at finde ud af hvem der skal varetage reparation og retablering af stedet, samt ikke mindst fordeling af omkostninger mellem drænlaugets anpartshavere, som tæller adskillige grundejere i området.

Derfor har vi endnu ikke sat gang i en reparation af hullet, men der arbejdes på en afklaring så hurtig som det er nu er muligt.

Indbrud

Der har de sidste par dage desværre været indbrud flere steder i vores område.

Vi opfordrer derfor alle til at holde godt øje med naboer og genboer, når man ved de ikke er hjemme, samt generelt med trafik og personer der ikke normalt synes at høre til.

Tag evt. gerne et billede med din mobiltlf. hvis du ser en ubekendt bil eller personer der har en unormal adfærd. Billedet kan blot gemmes i tilfælde af du senere hører om f.eks. indbrud, og ellers slettes igen.

Vi opfordrer også til at man organiserer sig i mindre grupper under Nabohjælp her:
https://nabohjælp.dk/