Asfaltarbejde

Som nævnt på sidste generalforsamling skal vi have ny belægning på vores asfaltveje i Grundejerforeningen Vestergård. Det drejer sig om følgende veje: Porsevænget, Vestergårdsparken samt Jegstrupvej 104–120.

Forberedende arbejde

I uge 34 vil OKNygaard foretage rensning og fejning af alle kantstenene med stålbørste.

Foreløbig tidsplan for asfaltarbejdet (aftalt med NCC)

  • Torsdag 28. august: Fræsning af Porsevænget
  • Fredag 29. august: Fræsning af resterende del af Porsevænget og Vestergårdsparken
  • Mandag 1. september: Fræsning af resterende del af Vestergårdsparken samt Jegstrupvej

Udlægning af ny asfalt

  • Mandag 1. september: Porsevænget
  • Tirsdag 2. september: Porsevænget
  • Onsdag 3. september: Porsevænget og Vestergårdsparken
  • Torsdag 4. september: Vestergårdsparken
  • Fredag 5. september: Vestergårdsparken
  • Mandag 8. september: Jegstrupvej

Afsluttende arbejde

  • Tirsdag og/eller onsdag 9.–10. september: Etablering af asfaltramper

Vi beder alle beboere om at tage hensyn til arbejdet og undgå parkering på de berørte strækninger i de nævnte perioder. Mens arbejdet foregår vil man ikke kunne komme ind/ud med sin bil.

NCC vil i samarbejde med kommunen sørge for skiltning, når vi nærmer os.

Parkering kan i de pågældende dage evt. foregå omkring MC Højbjerg (Jegstrupvej 67) samt hos andelsforeningerne Skovbrynet 1 (Jegstrupvej 75–123) samt Skovbrynet 2 (Jegstrupvej 124–172).

Parker venligst ikke inde foran folks boliger, men fx på vejen op til Skovbrynet 1 og på gæsteparkering ved Skovbrynet 2.

NCC starter arbejdet kl. 7 om morgenen, og det anbefales tidligst at køre på den nye asfalt fra kl. 20 samme dag. Endnu bedre hvis det kan vente til dagen efter.

Hvis man bor på Porsevænget, og vil være sikker på at kunne bruge sin bil i perioden 1.–3. september, skal den parkeres uden for området. For Vestergårdsparken gælder det d. 3.–5. september og for Jegstrupvej 104–120 d. 8. september.

Vær også opmærksom på, ikke at cykle eller gå på den nye asfalt i perioden, da det giver ødelagte cykler, barnevogne, sko, asfalt og beskidte hundepoter.

Hold venligst øje med hjemmesiden for opdateringer omkring tidsplan og eventuelle ændringer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Grundejerforeningen Vestergård